Randers Fjord Golfklub Prøvgolf.nu! Randers Fjord golfklub
Sitemap   Kort, kørselsvejledning og afstande   Vejrudsigter fra DMI    Print siden
Menu



Prøvemedlem

Der vil, når det er muligt at tegne et prøvemedlemsskab, være opslag om dette i aktivitetskalenderen.
På andre tidspunkter kan du kontakte sekretariatet eller Begynderudvalget for at få en aftale.

Se endvidere muligheden for Pay & Play medlemskab til Pay and Play banen...

Retningslinier for 'prøvemedlemmer' i Randers Fjord Golfklub

Du møder op og deltager i 'Prøv Golf' arrangementer på dage, som du finder i aktivitetskalenderen. På denne dag får du gratis information om klubben, medlemskab og golfspillet - og du får lejlighed til gratis at spille golf på Pay and Play banen, hvor der også tilbydes prøvemedlemskab.

Ved indmeldelse som prøvemedlem betales der et kontingent og træningsbeløb på kr. 1295,- for 3 måneder.
Når du har betalt kontingent for de aktuelle måneder, kan du tilmelde dig golfundervisning på hold med 8 - 10 deltagere.
I prøveperioden kan du gratis spille på Pay and Play banen, når du har tid og lyst.

Prøvemedlemmer i Randers Fjord Golfklub får et medlemsnummer samt et HVIDT bagmærke, som SKAL bæres synligt.

Golfuddannelse for at opnå spilletilladelse og senere DGU-kort, skal du aftale direkte med træneren. Se nærmere under Træning.
Undervisningen foregår ved deltagelse i et antal lektioner med praktik og teori. Antallet af lektioner afhænger at dit behov.
Dette skal føre frem til en eller flere 'fadderrunder' med henblik på at få spilletilladelse til 18 huls banen.

En 'fadderrunde' er din mulighed for at spille på stor bane / 18 huller sammen med en øvet golfer - en form for 'fadder', som du måske selv kender (husk altid at orientere Begynderudvalget eller den fadderansvarlige) - ellers vil begynderudvalget hjælpe dig med at finde en.

Når din spilletilladelse er opnået, overgår du til almindeligt kontingent (se Kontingent) og du får udleveret GULT bagmærke, som markerer spilletilladelse til 18 huls banen.
Inden prøveperiodens udløb modtager du en opkrævning på kontingent for det kommende halve år eller de måneder, der er tilbage af halvåret.

Marts 2014
Begynderudvalget / Hanne Andersen, sekretær.


 
Golfbox
Brugernavn:

Kodeord:

Hosted hos Danhost. Copyright 2016 Randers Fjord Golfklub